Til at begynde med fik vi syn for sagen, når en klub har en fungerende ungeafdeling. Mindst halvdelen af vores modstandere var teenagere. Godt at se og svært ikke at blive lidt misundelig.
Den yngste spillede mod vores nestor HJ. Jeg sad ved siden af, og var helt sikker på at det ville blive remis. En typisk HJ-remisstilling med 7 bønder og to tårne på hver side. Men den unge knægt afslog såmænd HJ’s remistilbud. Som det skulle vise sig, med rette, idet han lykkedes med at trænge igennem HJ’s stilling indtil Hvidovre fik sit hele point.
Vores 8. bræt var tomt. Så det var et point uden kamp til værterne .
Jesper kom udmærket ud af starthullerne, men til min forbløffelse var Hvidovre-fyren et stykke tid senere foran med to officerer. Og så var der et point mere til Hvidovre.
Morten lod sig efter eget udsagn snyde af en finte fra modstanderen og kæmpede videre, dog til sidst forgæves.
Bruno følte sig efter åbningen meget komfortabel, idet han med de hvide brikker efter ganske få træk fuldstændig beherskede centrum. Men sort gjorde det rigtige i sådanne situationer. Fuld kraft frem i et bondeangreb på dronningefløjen. Begge spillere brugte rigtig meget betænkningstid i en ganske indviklet parti. På et tidspunkt gik der åbenbart lidt panik i Bruno. I stedet for et officersbytte blev det til minus en kvalitet. Umiddelbart mente Fritz i analysen, at stillingen stadigvæk var ganske lige. Men det syntes Brunos modstander åbenbart ikke og vandt til sidst uden problemer.
Ivar havde sin unge modstander fuldstændig på krogen. Ivar overså dog muligheden for et matangreb med løber og tårn. Det hele endte af ukendte årsager med at modstanderen havde et tårn og konge mod Ivars konge. Partiet sluttede af med illustration af en af Bronzespringerens første opgaver. Og den slags kan de der unge jo udenad fra deres undervisning.
Nå, en kort opsummering betyder vel 6 – 0 til Hvidovre.
Men, men, så kommer de to positive historier:
Ole – som pt i øvrigt topper stillingen i vinterturneringen – er tilsyneladende i absolut topform. Han kom dog alligevel med to bønder nede. Men kæmpede sig bravt og godt tilbage til et halvt point.
Rosinen i pølseenden var Flemming. Han har jo et alt for lavt ratingtal i forhold til sin reelle spillestyrke og burde spille længere oppe på holdkortet. Fordelen er så, at han bare udraderer sine modstandere. Det gjorde han her for tredje gang i denne sæson. Sådan.
Facit: 6½ – 1½ til Hvidovre og 2.holdet i akut nedrykningsfare. I fodbold ville træneren få sparket. Men sådan en har vi jo ikke….