Menu Luk

Vestvold, del 1

27 skakspillere fordelt på 9 hold fra hhv Damhus, Hvidovre og Brøndby havde sat hinanden i stævne til den årlige Vestvoldsturnering. Turneringen har været afholdt i mange år og byder altid på et hyggeligt gensyn med gamle skakvenner – samt spændende møder med nye, talentfulde juniorer.

Turneringen spilles over to mandage, og på forhånd var Hvidovre I og Brøndby I ratingfavoritter, mens Damhus I og Brøndby II blev betragtet som outsidere.

Efter de første tre runder har de to favoritter da også lagt sig komfortabelt i spidsen med hver 7,5 point og et forspring på hele tre point ned til nr. 3, Brøndby II.

Men hvis der er noget, Vestvoldsturneringen kan, så er det at byde på overraskelser – så der er fortsat spænding om, hvem der til sidst løfter pokalen.

/