Tirsdag d. 4. februar drog vi til Damhus. Ud fra ratingtallene skulle det blive en nogenlunde lige kamp. Vi startede dog med et 0, da vi kun stillede med 7 spillere.
Men der gik kun få minutter, da vi havde udlignet til 1-1. Ivars modstander havde sat sin mobil til opladning, og da denne var færdig, kom der en høj lyd fra telefonen. Holdleder Bjørn spurgte mig, om det var lovligt. Jeg svarede nej, selvom jeg jo synes, at telefonreglerne er alt for restriktive. Men vi har jo brug for nogle point. Der var også total enighed hos Damhusfolkene, at sådan måtte det være. Altså 1-1. Men Ivar og hans modstander blev enige om, at de jo var kommet for at spille skak. Og de spillede et pænt langt og flot parti, som Ivar vandt. Vi burde derfor jo egentlig have fået 2 point her. Men den gik ikke.
Så kom vi foran med 1-2, da HJ’s modstander ikke gad spille videre med en kvalitet under.
Men gevinsthøsten sluttede desværre lige her. Først kapitulerede Ole, som giver sit parti disse ord med: I mit parti fik jeg lukket en ræv(dronningen) ind i hønsgården (bag bønderne) og så blev det vanskeligt selv om jeg prøvede at forsvare konge og bønder, så blev tre høns spist en efter en, og så var det vanskeligt med kun en springer og et par bønder mod en springer og + 3 bønder. Min modstander og jeg var begge enige om at det havde været et spændende parti. Håber på bedre resultat næste gang.
Jesper sørgede for aftenens sjove islæt, da han kort før han blev sat mat, tilbød remis. Det blev afslået. 3-2 til Damhus.
Bruno på første bræt spillede mod Bjørn, som for rigtig mange år siden for en kort stund var medlem af Brøndby(øster) skakklub. Vi har siden spillet en del gange mod hinanden med skiftende resultater. Jeg følte mig i en Hollænder egentlig rimeligt tilpas længe. Men Bjørn er snu, vandt først en bonde på dronningefløjen og senere et par mere. På et tidspunkt smuttede HJ hjem og på vej ud kom der et smil mod mig, der sagde: Det kan du vist godt opgive. Men det gjorde jeg ikke. Mit håb var knyttet til en trussel om en mat i bunden. Men den slags overser Bjørn ikke. 4-2 til Damhus.
Så var der to gange Dyremose tilbage til at kæmpe Brøndbys sag. Og det gjorde de længe. Hos Morten kiggede 7 bønder mod hinanden. Og hvis bare en af dem rykkede, ville modstanderen vinde. Morten havde derudover dog også en løber – desværre på den forkerte side af brættet. Ikke helt nemt at få rykket denne til den side, hvor han kunne have plukket bønderne. Og i betragtning af at Morten kun havde få minutter tilbage, blev de enige om remis. 4½ – 2½ til Damhus.
Flemmings parti var ganske indviklet. Efter dronningebytte var der løber og tårn og en masse bønder mod en springer og tårn med en lige så stor masse bønder. Efter en hel del mislykkede forsøg på at ’snyde’ hinanden, kom fredspiben frem. 5-3 til Damhus.
Nu mangler der to runder, i øvrigt mod de direkte medkandidater til nedrykning. Så alt håb er ikke ude.