Menu Luk

Kolde facts om Holdturneringen

Er du til tørre facts og tal, så skal du læse med her. Artiklen gennemgår årets holdturnering i stort og småt.

1.holdet var seedet til at slutte som nr. 6 og med en god slutspurt lykkes det at blive lige en tand bedre med en 5.plads. Dermed hedder det også 2.række til næste sæson. Årets topscorer blev helt suveræne Carsten, som også ender med at blive rækkens topscorer med 6/7 point!! Rigtig flot kæmpet af Carsten. Michael er næstbedst scorende med 4/6 point og ender også på topscorer listen som nr. 11, mens Bruno lige akkurat klemmer sig ind på en 17 plads med 3,5/7

Carstens fabelagtige sæson giver også et solidt aftryk på ratingkontoen, hvor han går 114 point frem, mens Bruno napper 45 point. Ellers er der beskeden fremgang for flere af 1.holdsspillerne, mens Ole må af med hele 74 points. Årets remiskonger er Anders, Carsten og Jan Ole med hver to halve.

2.holdet stillede op i 4-mands rækken hvor man som noget nyt ændrede betænkningstiden til 50 min+10 sek for at kunne have flere juniorer med. I udgangspunktet var vi seedet til at vinde rækken, men sådan endte det dog langtfra. Vi benyttede rækken til at give flere af vores juniorer og flere af de nye i klubben mulighed for at spille holdturnering, hvilket har givet dem en god oplevelse og læring. Hele 6 debutanter kommer i årets løb til at spille holdkampe. Året topscorer blev Morten og Rasmus med hhv  2/6 og 2/2 point. Morten blev desuden årets remiskonge med 2 remiser.

Rasmus sætter 45 ratingpoint på kontoen, men Flemming og Henning bliver årets helt store tabere og smider hhv 106 og 110 point.

Samlet set spillede vi 84 kampe, hvor af vi ikke selv kunne stille til start i 3 partier og vores modstandere manglede i 4 partier. Vores pointhøst kan opsættes således

Kampe Antal Gevinster Antal Remis Antal Tab
84 30

Hvid: 15

Sort: 15

14

Hvid: 8

Sort: 6

40

Hvid: 19

Sort : 21

Alle detaljer kan ses her: https://holdskak.skak.dk/TeamTour/index/98

 

Afslutningsvis afslører et blik i den opdaterede evighedstabel, at vi kan byde både Morten og Henning H velkommen i 100kamps-klubben siden sammenlægning i 2002. Bruno når akkurat ikke op på 100 kampe og må vente til næste sæson for at komme fra 99 spillede kampe til 100.

Debutanten Rasmus har med 2/2 jo en 100% score, mens vi kun kigger på spillere med mere end 10 kampe for klubben, så springer en spiller i øjnene! Selvom Klaus kun spillede 2 kampe i årets turnering, så er han fortsat den spiller i klubbens historie med det største pointgennemsnit. I 30 spillede kampe har Klaus indkasseret 21 point – det er rigtig flot!