Da vi var samlet til en hyggelig middag på Rebæk Bistro efter den fælles afslutning af holdturneringen, kom vi frem til, at vi var mulehår fra at vinde 4½ – 3½ i vores sidste kamp mod Amager. Men måtte dog konstatere, at det endte med et nederlag på 1 – 7. Vi tager den lige fra bræt til bræt.
På første bræt spillede jeg ( red. Bruno) med hvid. Daniel og jeg havde aftenen før og faktisk også på spilledagens formiddag øvet forskellige åbninger, og ikke mindst Benoni. Det blev det så lige præcis. Jeg spillede en variant med det lidt vovede f4 i træk 7, en variant jeg fornyelig havde analyseret lidt på sammen med Leif. Jeg fik en meget harmonisk stilling, med alle mine officerer i rigtig god indbyrdes forhold. På et tidspunkt så jeg en mulighed for en gevinst ved en binding af en forsvarende springer, men min modstander så præcis det eneste rigtige forsvarstræk. Og så blev vi enige om remis og at vi havde et rigtig godt parti uden egentlige fejl fra nogen af siderne. Det halve af det samlede udkomme var hjemme.
På bræt 2 så jeg Steen ret hurtigt have en officer mindre, men med 3 forbundne fribønder mere til gengæld. I princippet en stilling med alle muligheder. Min vurdering var, at Steen spillede en tand for hurtigt, blandt andet da hans modstander kunne sætte sit afgørende stød ind. Modstanderen kom efter kampen med en lidt ufin kommentar: Man kan godt se, at du formentlig ikke har spillet ret mange turneringskampe…Jeg tror Steen tog den med sin sædvanlige ro.
På bræt 3 havde vi Daniel, som var kommet fra Aarhus for at være med til denne afslutningsdag, som han så godt kan lide at være med i. Han havde hvid og mange private partier med fransk mod mig i baghovedet. Og det blev fransk. Der var fuld fart over brættet og Daniel havde hele tiden den bedste stilling. I afslutningsfasen stillede den unge modstander i en presset stilling sit tårn direkte i slag. Så snart han havde sluppet brikken, så han fadæsen og så opgivende rundt til de mange tilskuere. Alle så det og tænkte, at nu var en sejr i hus. Men nej, det var ikke alle – Daniel så det ikke og flyttede løberen, der kunne have slået tårnet, et andet sted hen. Der kom mindst en mulighed mere for at sikre gevinsten, men det endte forkert. Daniel var rasende på sig selv og det var han mindst til den første læskende øl på Rebæk Bistro.
På bræt 4 spillede Morten som sædvanlig hele sin tid op. Men han har altså styr på den nye betænkningstid. Og lige efter modstanderen havde slået en bonde med trussel om at vinde Mortens dronning, brugte Morten selvsamme dronning til at skakke modstanderen. Han gik så med til en evig skak, som sikrede det halve point. Men vi andre, der havde set på, kunne se, at Morten kunne have sat mat med sit tårn. Men det er jo lettere set, når man står ved siden af, og ikke har et tikkende truende ur ved siden af. Nå, så har vi de to halve point, der giver vores samlede udbytte for dagen.
Pointmæssigt altså ikke mere at berette om, med der var flere interessante spil. På bræt 5 spillede Flemming et udmærket parti. Altså indtil han overså at hans tårn på a1 var i slag. Og hans modstander tog imod gaven og vandt.
På bræt 6 havde Ivar ifølge ham selv et fint parti. Jeg så ikke så meget tid det. Men på et tidspunkt afgjorde en mere officer slaget for fyren fra Amager.
På bræt 7 og 8 havde vi de to debutanter Siam og Miquel, der var trådt til med meget kort varsel. Dejligt! Og så godt at have fået et par lovende og rare nye medlemmer i klubben. Michael har set lidt nærmere på deres partier:
Siam kom ud i en siciliansk og kom rigtig godt ud af åbningen. Modstanderen lavede på et tidspunkt en giga-blunder og spillede en springer ind i centrum, og her kunne Siam havde slået igennem og vundet en officerer. På trods af dette fortsatte Siam sit angreb ned mod modstanderens konge, men fik samtidig åbnet op for en ubehagelig diagonal ned mod sin egen konge. Dette var modstanderen ikke sen til at udnytte og desværre valgte Siam den forkerte forsvarsplan, hvilket førte til en tabt stilling.
Miquel kom ud i et meget spændende parti, som bølgede frem og tilbage. Modstanderen havde i slutsspillet en fribonde som Miquel til sidst måtte ofre en springer for at stoppe inden forvandlingen. Det førte til denne meget spændende stilling med Miquel med sort i trækket.
Nogle træk senere havde Miquel god mulighed for at sætte dødsstødet ind, men gik den forkerte vej med kongen. Da både a,b og c-bønderne faldt, så var partiet tabt.