Missionen var klar: Få 4 point og undgå dermed nedrykning! Med det for øje satte 7(!) spillere sig til brætterne ved den traditionelle sidste runde i holdturneringen, hvor godt 400 skakspillere samles under samme tag. Modstanderen var Amager, der inden runden lå under stregen.
Der er vist ingen grund til at skjule, at det gik helt skævt og endte med et af de største nederlag, som 1. holdet har registreret i mange år. Det gjorde det ikke nemmere, at Henning kom godt 35 minutter for sent og dermed tabte på tid. En super ærgerlig start, og det er altid forstyrrende for holdet – og ikke mindst for holdlederen – når en spiller mangler fra start. Ekstra ærgerligt var det, at Henning åbenbart havde haft “tid” til at nyde et stykke kage i foyeren, inden han fandt sin plads.
Allerede efter en halv time var vi bagud 1-0, og herefter gik det hurtigt ned ad bakke. Michael, Ole og HJ tabte deres kampe på kort tid, så vi var bagud 4-0. Med mindst to dårlige stillinger blandt de resterende fire partier begyndte nedrykningsspøgelset for alvor at indfinde sig. Jeg så ikke præcis, hvordan de tre tabte, men HJ satte vist et tårn direkte i slag.
Næste mand færdig var Michael. Jeg stod egentlig ganske pænt, men kunne ikke lige se, hvordan det skulle blive til noget særligt. Så da modstanderen tilbød remis via trækgentagelse, så var valget nemt. Leif sad med en stilling, der set udefra balancerede på en knivsæg, men efter at begge spillere havde spist nogle bønder, var der nok ikke noget mere i stillingen, og remisen blev aftalt.
Klaus kom under voldsom beskydning på kongefløjen i et parti, hvor der var rokeret modsat. Han kæmpede og kæmpede, men stod ret passivt og måtte parere modstanderens slag uden reelt at have noget modspil. Det lignede en overgang, at Klaus kunne slippe ud af grebet, men i sidste ende var presset for voldsomt og nederlaget uundgåeligt.
Jan Ole kom ud i noget mærkeligt rod. Modstanderen lagde voldsomt pres på hans kongestilling, og på et tidspunkt mistede han en kvalitet og fik samtidig spærret sin springer inde på a1 – en springer på randen er en springer i spanden! Modstanderen havde godt nok et tårn spærret inde på 2. række, men en irriterende løber dækkede det effektivt, så der ikke kunne lægges pres på tårnet. Selvom Jan Ole forsøgte sig med fantasifuldt forsvar, var det svært. På trods af mange brikker på brættet kunne han kun rykke med kongen, uden at tabe yderligere materiale. Til sidst satte modstanderen en lille fælde op, og så var partiet slut.
Samlet set tabte vi 1-7 og ender dermed sidst i puljen. For første gang nogensinde rykker vi ned i 3. række. Årets topscorere blev Michael og Leif med 3/7 point hver.
Aftenen sluttede dog hyggeligt, da vi efter traditionen spiste sammen på Rebæk Brasserie & Bar og holdt fanen højt trods det triste resultat.
