Kampen mod Øbro 7 var samtidig en kamp mod en af de to kandidater til nedrykningen, og vi skulle derfor sende dem hjem med en ordentlig gang tæsk. Men sådan gik det aldeles ikke. Det var os, der fik en øretæve af dimensioner.: 0,5-7,5 !
Men lad os begynde med Morten. Alle andre havde for længst tabt deres kampe. Morten er jo pr tradition en af dem, der bruger hele tiden, der er til rådighed. Og her havde han gavn af de nye tidsregler. De var for længst rykket på side 2 på noteringsarket. Mortens ur var for længst under 5 minutter, men fik jo altid 30 sekunder ved hvert træk. På brættet havde begge en springer. Morten havde ganske vist en bonde mere, men heraf en dobbeltbonde og så en isoleret bonde på hhv a og c-linien. Morten holdt hovedet koldt, inviterede til at bytte springerne, hvilket utvivlsomt var godt i denne stilling. Og så flyttede kongerne sig ind og ud af oppositionen. Hvis en havde satset på at vinde, havde modstanderen næsten med sikkerhed de bedste kort på hånden. På et tidspunkt blev de to kamphaner enige om at ryge fredspiben. Og de tilbageblevne ugler var enige om, at det var et fair resultat for begge. Hermed reddede Morten os fra den totale ydmygelse.
Vi var bagude med 0-1 fra start, da vores 8.bræt var tomt.
Derefter faldt vi på stribe. Dog skal det være sagt, at der var flere gode partier iblandt.
Først måtte jeg selv erkende, at der ikke var mere at spille om. Min modstander fik mig meget bevidst (fortalte han mig senere) ud af kendte baner i fransk ved at tilbyde mig en bonde allerede i træk 3. Men den turde jeg ikke tage, da jeg jo gik ud fra, at han havde en skummel plan med det. Så fulgte der et egentlig meget lige spil, ifølge Fritz indtil træk 17, som kostede mig en bonde og en dårlig stilling, Og min modstander var alt for stærk til at lade mig slippe ud af sækken.
Heromkring gik jeg en runde og tænkte, at det nok skulle ende med et knebent nederlag. Men så tabte HJ en bonde og dermed også partiet. Flemming gik efter eget udsagn i en kendt åbningsfælde med tab af en bonde og partiet.
Jesper spillede en fin kamp. Indtil han blev overmodig ved at bruge dronningen, som ellers havde dækket en fæl springergaffel på konge og tårn, til at sige skak. Efter at dronningen blev byttet var det derfor stort set game over.
Ivar havde lige som flere gange i sæsonen en god stilling i midtspillet. Men hvis jeg så rigtigt, var det også her en overivrig dronning, der var med til at modstanderen kunne sætte mat.
Solbrændte Steen, som jo så fantastisk frisk ud efter to måneder i Thailand, endte i et slutspil med 6 bønder på hver side, men med løber mod tårn. Jeg troede først, at Steen måske kunne holde remis. Men det var ønsketænkning, da hans modstander spillede præcist og ubarmhjertigt.
Alt i alt en ordentlig lussing mod de sympatiske folk fra Øbro, som ikke engang benyttede lejligheden til at håne os for Brøndbys 1-1 mod Lyngby….