En decembermandag tog vi imod hele to udehold, så der var tætpakket i vores spillelokale.
1.holdet mødte topholdet Frederiksberg, som også på ratingtal er det stærkeste hold i rækken. Begge hold havde dog afbud, så kampen burde blive mere jævnbyrdig – men det blev den desværre ikke.
Carsten fortsatte sin fine form og fik relativt udramatisk en remis i hus. Herefter gik det hastigt ned ad bakke. Anders spillede frisk til i åbningen, men manglede at få styr på teorien. Efter små syv træk måtte Anders afgive en kvalitet og endte i en svær stilling. Modstanderen viste ingen nåde og udbyggede fordelen til sejr.
På 4. brættet kom Leif også galt af sted i åbningen og måtte give en løber for to bønder i en usikker stilling uden mulighed for rokade. Leifs konge havde svært ved at finde sikkerhed bag en bondekæde, og selvom han forsøgte at skabe modspil, var resultatet desværre længe givet.
Jeg så ikke Michaels parti, men det endte med et nederlag. Michael har nu lavet en “lang rokade” i sine seneste kampe, men jeg er sikker på, at han hurtigt kommer tilbage og begynder at levere sine karakteristiske energiske point.
Jeg fulgte heller ikke meget af Hennings parti. Første gang, jeg så det, virkede det fredeligt, men næste gang var Henning nede med en dronning for få officerer, og det måtte ende med et nederlag.
Jan-Ole fik en rigtig dårlig start. Han fik ikke rokeret, og det ene tårn og springer stod fortsat på udgangsstillingen langt inde i partiet. Langsomt fik han lavet 3 kongetræk og fik dermed aktiveret både springer og tårn – blot for at placere tårnene på samme diagonal. Det udnyttede modstanderen til at tage en kvalitet. Da Jan-Ole i forvejen var nede med en bonde og ikke stod specielt aktivt, måtte der opgives. Et spændende parti, hvor Jan-Ole til sidst måtte opgive til en stærkere modstander
Hvis man kan tale om déjà vu i skak, så må det være mit parti på bræt 3. Dagens modstander, Tania, og jeg har mødt hinanden tre gange på tre år i holdturneringen – hver gang med mig som sort. Vi har spillet samme åbning hver gang, og alt føltes meget bekendt. Jeg følte mig en smule presset, mens Tania tydeligvis huskede sidste kamp, hvor hun gik for aktivt til værks og tabte. Derfor blev remis resultatet i en lettere kompliceret stilling. Eller som Frederiksbergs 1. bræt sagde under analysen: “Man vil jo ikke rigtig være hvid og heller ikke rigtig sort.” 🙂
Bruno spillede på papiret mod en del stærkere og i øvrigt meget sympatisk yngre mand. Det blev en dronninggambit, hvor stillingen efter få træk var identisk med et parti mod Henning Skov for nogle år siden, der blev remis. Hvilket jo tegnede godt. Ret hurtig vandt han en først en bonde og lidt senere endnu en, en sund bondestruktur og snart uden lette officerer på brættet. Erik fra Frederiksberg spurgte mig ude på gangen, hvordan i alverden jeg kom til at stå så godt. Svaret var: Fin åbning, og jeg tilføjede ‘”Den en giver jeg i hvert fald ikke væk!” Men selv med solidt spil tog det 53 træk og mange nerver, indtil gevinsten var hjemme.
Alt i alt endte det med et 2-6 nederlag, som ifølge ratingtallene var lidt for stort, men desværre havde vi ikke stillinger til meget mere
2.holdet skulle forsvare vores ære mod Gentofte II og fik en god start, da udeholdet kun stillede med seks spillere.
Flere af vores spillere leverede solide partier. Flemming satte sig tungt på sin modstander, og med kontrol over c-linjen blev stillingen gradvist bedre. Først vandt han en bonde, derefter endnu én og til sidst en tredje. Med tre bønder i overskud blev sejren sikkert kørt hjem. Modstanderen følte tilsyneladende, at Flemming spillede så flot, at han ikke nænnede at give op og spillede mindst 10 træk for meget i en håbløs stilling.
Dette tema gentog sig hos Ole, som også vandt flot. Dagens modstander håbede måske på et “Alice i Wonderland”-eventyr, men blev hurtigt klogere. I et kompliceret springerslutspil forsøgte hun at ofre en bonde for en potentiel fribonde, men Ole afværgede faren og begyndte at samle bønder. Én bonde blev til en dronning, og endnu én fulgte, men modstanderen nægtede stadig at give op, selvom hun kun kunne rykke med kongen. Jeg ved ikke om hun håbede på pat, men Ole var sikkerheden selv.
Jeg så desværre ikke Steens eller Mortens partier, men de tabte begge relativt hurtigt.
HJ, der var kaldt ind som reserve, kom godt fra start og opnåede en lille fordel mod sin modstander. Om ikke andet burde han have fået en remis, men i slutspillet spillede modstanderen nogle ubehagelige træk, og HJ måtte desværre give fortabt. Efterfølgende udtalte han: “Jeg spillede godt, men blev fusket til sidst – ligesom når jeg spiller mod formanden!”
Dagens marathondyst stod Sujeewa for. I et flot parti trykkede han modstanderen tilbage, og det lignede en sikker gevinst, da Sujeewa spillede iderigt og var tæt på mat. Modstanderen måtte finde et fantasifuldt forsvar, men prisen var en mængde brikker og stillingen var herefter dronning mod to tårne og en løber. Selvom Sujeewa virkelig forsøgte at vinde, var hans stillingen så åben, at modstanderen kunne give en masse skakker. Begge spillere spillede 20-25 træk med få minutter på uret, før de blev enige om remis
2.holdet tog dermed en flot sejr på 4½ – 3½, hvilket var nødvendigt for at holde trit med holdene omkring os. Næste kamp er mod vores lokalrivaler fra Hvidovre på udebane og forhåbentlig fortsætter vi den gode stime.