Traditionen tro blev den sidste runde i holdturneringen afholdt samme dag for alle rækker. I år troppede omkring 500 skakspillere op i Ishøj til en fornøjelig eftermiddag over brætterne. 1. holdet skulle møde Odysseus, og begge hold havde meget på spil. Vi skulle bruge 1,5 point for at undgå nedrykning, mens Odysseus skulle hente 4 point for at være sikre på oprykning
Støjniveauet i starten kunne konkurrere med en folkeskole i frikvarteret, men da først partierne kom i gang, sænkede roen sig – og koncentrationen tog over.
Det første point kom allerede inden partierne for alvor gik i gang, da Odysseus kun kunne stille med syv spillere. Dermed fik Miquel karrierens nemmeste sejr.
1. bræt
Leif har haft en hård sæson med mange stærke modstandere – og i dag var ingen undtagelse. Modstanderen har tidligere været over 2200 i rating, og selvom det er nogle år siden, fornægter rutinen og skakforståelsen sig ikke. Med de sorte brikker blev Leif presset i bund, og selv om der blev forsøgt lidt kreativt spil, var der aldrig for alvor tvivl om udfaldet.
2. bræt
Formanden leverede dagens mest dramatiske forestilling – en ægte rutsjebanetur uden sikkerhedssele. Allerede i træk 8 var der gevinst på menuen… som blev sprunget elegant over. Det samme skete i træk 11 og 23. Modstanderen kvitterede høfligt ved også at overse sine gevinsttræk i træk 18 og 21. Det hele endte i et slutspil, hvor Formanden stod bedst, men med kun 3,5 minut tilbage i et dobbelt tårnslutspil blev der indgået remis, i en stilling som Fritz beskriver som helt lige.
3. bræt
Anders kom ind i Grand Prix-varianten i Siciliansk, hvor modstanderen hurtigt fik et lille pres. Stillingen blev på et tidspunkt meget kompliceret med mange brikker i slag. Desværre måtte Anders afgive en kvalitet og senere en bonde, og modstanderen spillede herefter meget præcist. Sejren var aldrig rigtig i fare.
4. bræt
Leif startede turneringen med en lang rokade, men har efterfølgende fuldt op med tre flotte sejre, så det var spændende om han kunne følge trup med endnu en sejr. Modstanderen er typen, der får meget ud af små, næsten usynlige fordele, så der var brug for skarphed fra start. Det blev et klassisk “Leif-parti” med fuld fart på. Leif mente efterfølgende selv, at han havde overset muligheder for at presse partiet over remisgrænsen.
5. bræt
Jan Ole kom ud i store problemer, og det lignede længe et nederlag. Men Jan Ole fik trukket i nødbremsen og fik lavet det helt rigtige bytte, hvilket betød et slutspil hvor Jan Ole havde et tårn mod to springere og en nogenlunde ligelig fordeling af bønder. Inden længe enes man om en remis.
6. bræt
Michael R spillede som sædvanligt dynamisk og energisk, og det så lovende ud. Men efter et bondetab fik modstanderen en fjern fribonde på a-linjen. Med aktivt officersspil fik Michael dog skabt modspil og neutraliseret truslerne, og partiet ebbede ud i remis.
7. bræt
Pers parti udviklede sig hurtigt, og modstanderens lidt utraditionelle træk gav Per mulighed for en bondegaffel. Selvom Per fik materiel fordel, kom han under pres og havde svært ved at få brikkerne koordineret. Til sidst havde modstanderen dog ikke nok, og Per sikrede en solid sejr. Som han selv sagde til den efterfølgende middag.
“Jeg var i fuld kontrol og aldrig i tvivl om sejren!”
Alt i alt blev det et fornuftigt resultat på 4-4, hvilket rækker til en 5. plads – en anelse under vores seedning. Hertil hører dog, at vi undervejs har måttet undvære Klaus, og at modstanderne generelt har stillet stærkere op.
Efter holdkampen var der fælles middag på Atiskok, hvor der blev hygget og vendt alt fra skak til livets mange andre facetter.
