Det emmer bare af skak, når man træder ind på Frederiksbergs klublokale, som de deler med Skak for Sjov. Brætter og brikker i alle mulige udformninger er ud- og opstillet. Flotte demobrætter og klubtrøjer pryder væggene. Og da vi kom ind, var der ikke længere tale om saunatemperaturer som dem , førsteholdet svedte i for nogle uger siden. Når dertil kommer, at Frederiksbergklubben består af mange rare mennesker, var alting egentlig tilrettelagt til en perfekt skakaften for vores 2.hold.
Blot med den tilføjelse, at vi på hvert eneste bræt havde en max forventet score på mellem 0.25 og 0.30…Lægger man dertil, at vi kun kunne stille med 6 mand, var der lagt op til en omgang skaklige øretæver. Men vi folk fra Vestegnen giver jo ikke bare op på forhånd. Til sidst – klokken 23 – måtte vi dog tage til takke med et halvt point. Det gik sådan til:
Det halve point var faktisk ret hurtigt i hus. På bræt 3 blev der på Flemmings modstanders initiativ byttet brikker af nærmest i lynets hast. Med symmetriske bønder på e, f, g og h linien og med en isoleret c bonde for begge parter, samt springer mod løber, kiggede de to på hinanden og blev enige om at det ville være spild af tid at kæmpe videre. Det vil sige, at vi på dette tidspunkt stod med lidt bedre end forventet resultat.
De andre kampe tog meget længere tid. På bræt 2 spillede Bruno mod Jens Fejø, som for nogle år siden havde lavet en ordentlig buk mod mig ved at sætte sin dronning i slag. Og Jens ville altså have revanche. Han forsøgte sig med engelsk med begge løbere fiancheret. Bruno forsvarede sig ganske ok uden dog på noget tidspunkt at have noget som helst angrebsmæssigt. En isoleret d-bonde blev til sidst for svagt, og Jens fik sin velfortjente revanche.
Ivar var på grund af de to afbud rykket frem på bræt 4 og var tydeligt overmatchet. Men Ivar kæmper jo altid til sidste skakdråbe, og denne blev så mast ud af ham, da modstanderen havde to lette officerer og 3 bønder mere og den ene af disse bønder var ved at forvandle sig til en ny dronning og umiddelbar matsætning.
Morten på bræt 6 måtte efter god kamp strække våben efter at modstanderen udnyttede en uheldig opstilling af tårn bag en løber, hvorefter Morten ikke havde flere chancer.
På bræt 1 spillede Ole en rigtig god og spændende kamp mod Peter Køhler, som også havde revanche til gode fra første rundes kamp mod Per. Det så meget længe meget lige og kompliceret ud. Alle bønder på nær dem på c-linien var der sammen med en løber, en springer og et tårn på hver side. På en eller anden måde, som jeg ikke kunne gennemskue, lykkedes det sort at få to forbundne bønder igennem på c og d linien. Løberne og tårnene var efterhånden blevet fjernet fra brættet. Og Ole forsøgte sig med den eneste mulighed, nemlig at ofre sin springer for de to nævnte bønder og gå på bondejagt med kongen. Men til sidst var der ikke noget at gøre mod den sidste dronningekandidat og Ole måtte give sig. Men en flot kamp og som Ole så rigtigt sagde bagefter: “jeg gjorde hvad jeg kunne”.
På bræt 5 havde Naveed premiere på holdet – og sikken en af slagsen! Han var ikke taget til Frederiksberg for at forsvare sig bedst muligt. Nej, den stod på angreb fra starten af. H, g, og f bonden blev rykket frem i en fart med en noget udsat konge lidt ladt alene. Maria på den anden side rokerede langt og Naveed rettede nu skytset denne vej. Men den eneste kvinde i lokalet viste køligt overblik. På et tidspunkt mistede Naveed ganske enkelt for meget materiale og gav op, da hans angreb løb ud i sandet. Men de to var langt fra færdige, selvom klokken var blevet mange. De skyndte sig i analyselokalet og diskuterede ivrigt de forskellige muligheder og umuligheder i deres spil, med flittige kommentarer fra et par Frederikgsberg gutter, der også syntes, at det var et vildt seværdigt parti. – Jeg ved ikke, om de to kom ud af lokalet inden midnat. Bare herligt!
Nå, og ja. Slutresultatet blev 7,5 – 0,5 til Frederiksberg.
/Bruno