Efter vores storsejr over Frederiksberg III i 2.runde, var det tid til at møde ”storebror” Frederiksberg II. Det er et hold, der består af mange interessante personer og i flæng kan nævnes, en politisk kommentator på TV2, en tredobbelt danmarksmester i hækkeløb, en tidligere kvindelig landsholdsspiller, samt en professor med utallige bogudgivelser og voldsomt langt CV.
På papiret stod vi til at tabe 5-3, men det var et ganske fint matchup og det blev da også til 8 interessante kampe, hvor 5 af dem startede med d4.
Først færdig var Henning Holst, som vel kom ud i et typisk Holst-parti – lidt kaotisk, hurtigt spillet, men også med en ukuelig optimisme. Henning måtte dog sande, at han endte i et midtspil med en dårligere bondestilling og vist også nede med en bonde mod at have tryk i en åben b-linje. Det var dog ikke nok og Henning måtte for første gang i holdturneringen indkasserer et nederlag.
Holdleder Bruno har de seneste gange siddet med stillinger, hvor modet ikke har været der til angreb, selvom efteranalyserne har vist at han skulle søge angrebet. Denne gang valgte Bruno så at gå all-in med et officeroffer på modstanderens kongestilling. Det så ret spændende ud, men de var vist ikke helt gennemtænkt og pludselig var Brunos dronningen fanget. Det forlyder fra hovedpersonen, at Fritz siger at angrebet var fuldstændigt håbløst. Op på hesten igen Bruno med øvelse kommer de rigtige vurderinger også!
Efter to tab, så er det en fornøjelse at have mr. 100% på holdet! Klaus spillede grandprix angreb i siciliansk og fik opbygget en god stilling og da modstanderen fik rykket en bonde langt ind i Klaus’ stilling uden nogen synderlig dækning, kunne den et par træk senere indkassere. Herefter var det kun spil mod sorts kongestilling og på fornemste vis kunne Klaus sætte endnu et point på kontoen.
Jan Ole spillede et fint parti og fik hapset en bonde, men var under et voldsomt pres på f7 bonden. Med et veltimmet f5 tog Jan Ole presset af sin stilling samtidig med at en irriteret løber blev tvunget til afbytning. Det efterfølgende tårnslutspil blev dog ikke behandlet særlig godt, og det var tydeligt, at aktive tårn opveje at være en bonde nede. Men trods alt en remis 🙂
Formanden havde nærmest fået et ultimatum fra holdlederen – få styr på tiden eller bliv sat af. Det er nok en overfortolkning af Brunos udmelding, men det endte faktisk med et parti i tidsbalanceJ På godt og vel et år har jeg mødt tre tidligere eller nuværende kvindelig landsholdsspiller i holdturneringen, alle med samme resultat. Dagens modstander har prøvet at deltage ved flere OL’er og kandidatturneringer, så selvom det er en del år siden, så fornægter talent sig sjældent. Det blev et anderledes parti, idet at vi ved træk 20 blev enige om en remis, uden at én bonde var slået – jeg husker ikke, at have prøvet det før! Spillet blev noget låst og mit sidste træk b5 var nok ikke det bedste. Hvid har mere plads, og potentielt nogle fine felter til springerne, men har ikke et gennembrud i en nær fremtid.
Tilbage sad Carsten, Ole og Henning og bedømt ud fra stillingerne, så lignede det 3xremis, men da kamprøgen var lettet, så sad vi tilbage med ½point.
Vi ved alle, at Henning kan være en svær nød at knække, men om det var derfor, at modstanderen troppede op i sports T-shirt og matchende svedarmbånd skal være usagt. Det tog noget tid inden at en brik fandt vej over midten og der rigtig skete noget i partiet. Da partiet åbnede op, fik Henning indkasseret en bonde og modstanderen havde tilmed en isoleret og blokeret bonde på e6. Modstanderen fik med aktivt modspil på dronningefløjen og solid forsvarsspil sat en stopper for Hennings første forsøg på angreb.
Det næste angreb startede med g4 og en lidt tvivlsom dronningeplacering inde på 6-række, hvor den skulle ”holde” et tårn skak, da et tårntræk ville blotte modstanderens dronning. I sig selv en fin ide, hvis ikke lige, at Hennings konge i næste træk blev spillet op 2.række (hvad mon den dybere mening var med det?). Det ”bundne” tårn kunne nu give en skak og pludselig var det Hennings dronning, som manglede beskyttelse.
I Carstens parti virkede det også som, at brikkerne ikke måtte forlade egen banehalvdel, men jeg skal love for at der senere kom ild i brættet! Carsten har en eminent fornemmelse for felters betydning og med udsigt til et slutspil med løberparret mod springer/løber blev modstanderens mulige felter til løberen langsomt lukket ned. Det kunne modstanderen godt se, så han indvilgede i en dronningeafbytning, der godt nok ødelagde hans bondestruktur mod at løberparret på ny blev aktiveret. Slutspillet blev virkelig spændende, hvor Carstens forsøgte, at få en a-bonden løbet i mål, mens modstanderen prøvede at få sine to fribønder på modsatte fløj i mål. Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne finde hoved og hale i alle varianterne, men Carsten virkede til at have styr på det og hentede ½ point.
Til sidst havde vi Ole, som på det seneste har vist virkelig gode fremskridt! Ole var solid underdog med hele 200 ratingpoint. Det var ikke til at se, da Ole spillede et flot parti. I en stilling med 6 bønder T+S mod T+L fik modstanderen dog langsomt most sig ind på Oles dronningefløj og endte med at have en fribonde på c6. Den kunne dog ikke komme forbi 7.række uden at blive slået og modstanderen havde efterhånden udsigt til tidskneb med små 5 minutter igen mod Oles godt 40 minutter, Der blev spillet flere træk frem og tilbage uden at modstanderen rigtig kunne finde en plan. Her syntes Ole så, at han skulle gå i angreb med et tårntræk, som gav nogle spændene trusler, hvis ikke at det tillod c7 og dronning i næste træk. Ole forsøgte, at besværliggøre gevinsten for modstanderen, men denne rystede ikke på hånden og Ole burde nok have opgivet en del træk før det skete.
Det endte med et 2½-5½ nederlag, men kunne snildt have endt 4-4. Hvis Frederiksberg II og III er storebror/lillebror, så må næste modstander betegnes som den frække dreng i klassen. Det er endnu en Frederiksberg klub – skak for sjov – som består af unge fremadstormende talenter og som også er oprykningsfavorit.
Link til kampdetaljer, stillingen mv tryk her